Jesper tabte 6 kilo på 2 måneder

Før og efterbilleder af mandligt vægttab

Jesper var hos mig 1 måned og derefter selvkørende. Vi målte ham dog alligevel ved 2. måned , for at se hvordan det hele stod til. Jesper skriver:

Her er min historie fra forløbet. Jeg valgte at anskaffe mig en personlig træner fordi jeg synes jeg var begyndt at komme op i vægt. Jeg er 175 cm høj men var næsten oppe på 100kg, hvilket er langt over det sunde niveau, så jeg tænkte at jeg ville gøre noget ved det. Jeg gad ikke være i et almindeligt center som fitness world,så jeg fandt frem til Heidi Christine som var selvstændig personlig træner.

Jeg ville gerne have en kvindelig personlig træner da jeg synes det ville være demotiverende at have en body builder udseende mand som træner,da det næsten ville være umuligt at opnå. Jeg bestilte en samtale med Heidi, og til samtalen kunne jeg mærke med det samme at vi sagtens kunne sammen,der var humor og det var meget ligesom hvis man var sammen med sine venner, så vi passede hurtigt sammen. Vi startede forløbet med at måle og veje mig samt tage nogle billeder så man kunne se forskellen før og efter forløbet. Vi valgte dog at gå ud fra vægten på min hjemmevægt da det ville være den vi skulle sammenligne med over forløbet. Jeg nævnte også over for Heidi at jeg ikke ville i noget stort center, og hun sagde at hun havde aftale med 2, hvor det ene var et mindre inde i byen kaldet Go Motion. Vi tog derfor ind til Go Motion efter vejningen og, da vi kom dertil startede hun med at se på min kropsbygning og lavede mit første træningsprogram efter dette.Hun spurgte til om der var noget hun skulle være opmærksom på, og jeg nævnte at jeg havde problemer med hælen, og det tog hun til sig med programmet.

Hun gav altid flere muligheder for at træne det samme, så man kunne vælge den metode som man synes bedst om, og jeg synes det var et fint program. Det skal lige siges her at jeg altid har hadet at træne, fordi jeg altid har hadet den her træthedsfølelse som man får bag efter, og som man hører alle dem som træner ofte elsker. Vi trænede teknikker i starten for at være sikker på at jeg trænede rigtigt, jeg havde trænet før så jeg kendte de fleste teknikker, men det var rart lige at blive rettet til alligevel.

For hver træning valgte vi at lave nogle forskellige øvelser, sådan at når det endelige forløb var slut, så havde jeg selv noget jeg kunne fortsætte med. Hun lavede også nogle muligheder for hvad jeg skulle spise, men nævnte at det vigtigste var at holde mig fra store fedtkilder og specielt mættet fedt, samt ikke indtage for mange kalorier. Hun gav nogle muligheder for hvad jeg kunne spise, ofte meget nem og hurtig mad, men da jeg godt kan lidt at lave mad, så tog jeg bare hendes første råd til mig.

Hvad jeg spiser derhjemme har derfor ændret sig lidt, men ikke det helt store da jeg ofte bare vælger at spise mere fedtfattig oksekød eller spiser kylling til mine retter. Den største ændring i min diæt har dog nok været hvor ofte jeg har fået fastfood udefra, hun kom med nogle steder hvor man kunne få sund fastfood ude, og dem har jeg brugt nogle gange når jeg har haft travlt og skulle have noget jeg ikke selv skulle lave.

Derfor vil jeg alt i alt sige at det at have Heidi som personlig træner har været ligesom at have en god ven med råd som var værd at følge. Nu har jeg været uden Heidis vejledning i 1 uge da forløbet er slut, og jeg fortsætter med at tabe mig ved at følge hendes råd. Hun kan klart anbefales som træner da hun ikke er striks, og man får dårlig samvittighed af at snyde, ikke fordi man er bange for hvad hun siger, men fordi man ikke vil skuffe hende, hvilket er meget mere motiverende.

Jesper D. Andersen

Kunne du tænke dig at kickstarte din nye livsstil, så tag et kig på mine programmer og pakker.

Del indholdet og spred det gode budskab!

Skriv et svar

DISCLAIMER

DETTE PRODUKT ERSTATTER IKKE LÆGEBESØG, MEDICIN ELLER SYGDOMSBEHANDLING OG FOREGÅR 100% PÅ EGET ANSVAR. JEG (HEIDI CHRISTINE) TAGER HVERKEN MEDICINSK, LÆGELIGT ELLER JURIDISK ANSVAR FOR KOMPLIKATIONER OPSTÅET SOM FØLGE AF ELLER INDIREKTE FØLGE AF BRUGEN AF DISSE RÅD, KOSTTILSKUD OG URTER SAMT TRÆNINGSFORMER. JEG OPFORDRER DERFOR ALTID TIL, AT DU SØGER EGEN LÆGE INDEN AT DU PÅBEGYNDER STØRRE ÆNDRINGER I FORBINDELSE MED DIN KOST, MEDICIN, KOSTTILSKUD ELLER TRÆNING. HUSK AT DIN SUNDHED OG DIN KROP ER DIT ANSVAR OG DIN REJSE.

Læs om mine klienters succeshistorier

Luk menu